Netatmo og Somfy udvider deres smarte samarbejde
Nu bliver det endnu nemmere at styre sit smarte hjem, når Netatmo og Somfy udvider deres samarbejde. Nu kan Netatmos smarte termostater og radiatortermostater også kan tilføjes i TaHoma-systemet.
De to franske smart home-producenter, Netatmo og Somfy, som begge er en del af Legrand-gruppen og har mange års erfaring med at skabe smarte løsninger til hjemmet, har netop taget næste skridt i deres samarbejde med formålet at gøre det endnu nemmere at styre det smarte hjem, også når du ikke er hjemme. TaHoma-boksen, der er udviklet af Somfy, understøtter allerede Netatmos smarte vejrstation samt den smarte indendørs luftkvalitetsmåler. Ved at udvide økosystemet kan du nu tilføje din smarte termostat og radiatortermostaterne, hvilket sikrer en mere samlet og brugervenlig oplevelse af et forbundet hjem, hvor hjemmets komfort ikke går på kompromis med elregningen – selv med de stigende elpriser, der forventes til januar.
Med TaHoma-appen kan du samle hele dit smarte økosystem ét sted og oprette systemer, der passer perfekt til dine daglige rutiner. Kom du for sent ud ad døren? Det er intet problem. Med et ikke hjemme-scenarie kan du med et enkelt klik få radiatorerne til at skifte til fraværstilstand, aktivere alarmen og sørge for, at lyset slukkes.
Inden du atter rammer hjemmet, kan du aktivere hjemme-scenariet, hvor lys tændes, alarmen deaktiveres og hjemmets temperatur er lige, som du foretrækker den. På denne måde bliver du altid mødt af en behagelig temperatur, når du træder ind ad hoveddøren, helt uden at skulle bekymre dig om, at elregningen stiger. Alt det kan nu styres gennem den gratis TaHoma-app.
”Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med Somfy, så vi nu kan tilbyde vores brugere endnu flere innovative løsninger,” fortæller Alexandre Menu, der er administrerende direktør i Netatmo, og fortsætter: ”Understøttelsen af Netatmos termostater og radiatortermostaterne i TaHoma-appen er et vigtigt skridt i retningen af et fuldt forbundet hjem. Det giver vores brugere mulighed for at nyde flere af fordelene ved et smart hjem samtidig med, at de reducerer energiforbruget. Hos Netatmo forpligter vi os til at reducere vores produkters energimæssige fodaftryk, og derfor er vores produkter designet til at levere optimal energieffektivitet og bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid,” afslutter han.
”I Somfy tror vi på, at interoperabiliet gavner brugerne. Samarbejdet med Netatmo er et skridt yderligere i retningen af en intelligent styring af hjemmet. Nu kan brugere kontrollere hjemmets temperatur, og andet smart udstyr i hjemmet, med én app samtidig med, at deres energiforbrug bliver nedsat. Den nye funktion stemmer i den grad overens med Somfys engagement i innovative og ansvarlige teknologiske løsninger,” siger Rodolphe Jacson, Vice President Connected Services, SOMFY Group.
Netatmos smarte termostat og radiatortermostaten understøttes i appen fra i dag.
Netatmo
Netatmo lancerer det nye smart home-brand omajin
Netatmo
Læs om Netatmos tilfredshedsgarantiprogram
Netatmo
Nu understøtter Home + Control-appen også Netatmos smarte vejrstation
Partnerskab
Somfy and Netatmo are joining forces to create best-in class indoor air quality and thermal comfort experience